Tjek din kosmetik for skadelige stoffer

Tjek selv din kosmetik, om den er fri for skadelige stoffer

Husk selv at tjekke din kosmetik (ansigtscreme, bodylotion, hårshampoo, hårbalsam, make-up, deodorant, tandpasta, solprodukt, babyprodukter osv.) for hormonforstyrrende, miljøbelastende og kræftfremkaldende stoffer - se f.eks. nedennævnte liste på eksempler på stoffer, der enten anses for eller mistænkes for at være sundhedsskadelige - risikostoffer - i kosmetik.

 

 

Hvis du selv kunne bestemme, ville du ikke frivilligt putte sundhedsskadelige stoffer på din hud hver dag. Ikke desto mindre er det det, som millioner af mennesker gør flere gange om dagen hver eneste dag. Mad, hudpleje, make-up og hverdagstoilette kan indeholde en cocktail af sundhedsskadelige stoffer, som kan skade din krop og organisme. Beviser er der nok af, men der sker bare ikke noget. Så det er derfor op til hver af os som individer selv at tage initiativet og ændre vores vaner.

 

I pure shop får vi dagligt mange forespørgsler omkring hvilke stoffer, man skal undgå, og hvilke der er sikre at bruge. Hele kosmetikbranchen og skønhedsindustrien er baseret på mange myter, som en bevidst forbruger nemt vil kunne undgå, hvis man har de rigtige facts med sig. Her er nogle facts:

 

  • De mest brugte fedtstoffer i de fleste cremer er mineralske olier, som er billige spildprodukter fra råolie. Paraffin (paraffinum liquidum), propylenglycol, petrolatum og andre mineralske olier dumpes fra olieraffinaderier i megastore mængder til kosmetikindustrien. De er billige og stabile. De tilstopper imidlertid porerne i huden og forhindrer huden i at ånde. Din hud bliver afhængig af olierne og begynder at skalle, når du stopper med at bruge dem. Når du skifter fra produkter med mineralske olier til hudplejeprodukter baseret på naturlige planteolier, laver huden en mini-detox for at rense de tidligere giftstoffer ud.

 

  • De fleste producenter, som bruger kemiske konserveringsstoffer, siger, at de kun bruger minimale mængder, og at det er nødvendigt for at undgå bakterier i produkterne. Syntetisk/kunstig konservering giver producenterne 5-7 års hyldetid, hvilket er nødvendigt, når man producerer hundredetusindvis af cremekrukker. Vi er enige i, at konservering er nødvendig, men kan opnås med naturlige stoffer, som giver en hyldetid på ca. 2-3 år, hvilket er rigeligt for økologiske producenter og meget rarere for forbrugeren. Syntetiske/kunstige konserveringsstoffer kan være kræftfremkaldende, hormonforstyrrende og giftige for centralnervesystemet!Bevist kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer (CMR-stoffer) er generelt ikke tilladte i kosmetik. Dog er det tilladt at bruge CMR stoffer i kategori 3, hvis stofferne i de tilladte koncentrationer ikke anses for at være sundhedsskadelige. Det er her et problem, at kombinationseffekterne af hvordan stofferne reagerer samlet ikke inddrages i tilstrækkeligt omfang i denne vurdering. Dvs. at selvom stoffer kun forekommer i meget små "uskadelige" mængder, kan de, når de kombineres med andre stoffer, i "uskadelige" mængder have en sundhedsskadelig effekt. Dette kaldes også cocktaileffekten eller 0+0+0=7.
 
  • Mange hudplejeprodukter påstås at være naturlige eller økologiske, men fortsætter med at indeholde syntetiske konserverings-, farve- og parfumestoffer. Det bedste er selv at checke efter. Begynd at læse labels, så behøver du ikke at tage salgsassistentens ord for gode varer. Se endvidere listen med eksempler nedenfor.

 

  • Pesticider, som sprøjtes på ikke-økologiske planter og urter, har kun eksisteret i ca. 50 år. De er så giftige, at hvis de skulle markedsføres idag, ville de blive forbudt. De er bevist kræftfremkaldende, de forurener vores kroppe, organismer og vores miljø. De forårsager fødselsdefekter, skader immunsystemet og vores reproduktive systemer.
  
  • Økologiske urter, essentielle olier og koldpressede vegetabilske olierbeholder deres nærings- og aktivstoffer i sig og opløfter hinandens virkning til et højere niveau. Ekstrakterne er så komplekse, at det ofte ikke er muligt at identificere alle delene. Vores erfaring har vist, at disse ekstrakter giver meget bedre resultater end deres ikke-økologiske modparter (udover at være pesticidfrie).

 

  • Omhyggeligt udviklede økologiske hudplejeprodukter bringer ikke kun harmoni og sundhed til huden men til hele kroppen og organismen.
 
 
I pure shop har vi tjekket indholdsdeklarationen for dig! Som det eneste økologiske parfumeri i Danmark fører vi udelukkende mærker, som enten har eller opfylder kravene til en økologisk kosmetikcertificering. Som de eneste tillader vi derfor ikke nogle af de tre problematiske syntetiske konserveringsstoffer; parabener, phenoxyethanol og sodium hydroxymethylglycinate i vores mærker. Alle hudplejeprodukter hos pure shop er således økologiske, plantebaserede produkter uden syntetiske eller miljøskadelige stoffer og uden stoffer, som EU mistænker for at være hormonforstyrrende. Produkterne har heller ikke indholdsstoffer fra dyr og indeholder ingen syntetiske konserverings,- farve- eller parfumestoffer.
 
Eksempler på økologiske kosmetikcertificeringer: Soil Association (SA), Ecocert, BDIH, Natrue m.fl.
 
 

Liste over skadelige stoffer

 

Tjek selv hvilke af nedennævnte eksempler på sundhedsskadelige stoffer, der findes i din nuværende kosmetik:

 

1) Sundhedsskadelige mineralske olier 
Disse bruges som grundingrediens i mange mærkevarer og er billige spildprodukter fra råolie. Olierne lægger sig som en hinde, der umiddelbart beskytter huden, men som i virkeligheden tilstopper porerne, så huden ikke kan ånde):
F.eks.:
- liquid petrolatum
- mineral oil
- paraffin oil (paraffinum liquidum)
- petrolatum
- vaseline 
- propylene glycol (fra mineralsk olie)
- white mineral oil
- o.lign. mineralske olier

 

2) Eksempler på hormonforstyrrende stoffer fra EUs liste og miljøbelastende syntetiske opløsningsmidler, blødgører, emulgatorer, bindemidler, vaskeaktive stoffer etc., som er billige og bl.a. bruges til at blødgøre og binde ingredienserne sammen i konventionelle produkter:
F.eks.:
- phtalater (anvendes bl.a. i neglelak og hårspray; er hormonforstyrrende, resulterer i fødselsdefekter og skader forplantningssystemet)
- formaldehyd
- sodium flouride
- polyacrylamid og andre acrylater (akrylamider)
- isopropylalkohol
- cocoamide MEA
- cocamidopropyl betaine
- BHA (butyl hydroxyanisole)
- BHT (butyl hydroxytoluen)
- triclosan
- nogle PEG`er (polyethylen glycoler)
- nogle polysorbater
- DEA (diethanolamine) og TEA (triethanolamine) - agerer med nitrit og danner kræftfremkaldende stoffer. Er forbudt i Tyskland. Optages let gennem huden og akkumuleres i de indre organer.
- sodium lauryl sulfat
- toluen
- tetrasodium EDTA
- disodium EDTA
- resorcinol
- sodium laureth sulfat (SLS ell. SLES) (=natrium laureth sulfat) (findes i 90% af alle shampooer, ansigtsvask osv. SLS/SLES mistænkes bl.a. for at kunne resultere i bl.a. hårtab og nyreskader samt for at kunne akkumulere sig i hjerne, lever, hjerte og nyrer, og for at kunne hæmme børns øjneudvikling
- m.fl.

 

3) Problematiske syntetiske konserveringsstoffer, som enten er på EUs liste over stoffer, som mistænkes for at være hormonforstyrrende, eller ikke er tilladte i økologiske kosmetikcertificeringer, da man anser dem for sundhedsskadelige. Disse stoffer er billige og nemme at bruge og giver hudplejeprodukter en lang holdbarhed, ca. 5-7 års hyldetid. Parabener f.eks., som også er kendt som hydroxyl (benzol)-syrer, er en gruppe af meget almindelige konserveringsstoffer, som først blev anvendt i 1924; de optages gennem huden, virker som kunstig østrogen, og er fundet i brystkræftceller. Det er ikke muligt at opnå en økologisk kosmetikcertificering, hvis én af nedenstående eksempler på konserveringsstoffer er indeholdt i produktet:

- sodium hydroxymethylglycinate (formaldehydfraspalter)
- phenoxyethanol (bruges ofte nu i stedet for de mere kendte parabener)
- butylparaben
- isobutylparaben
- propylparaben
- isopropylparaben
- methylparaben
- ethylparaben
- andre -parabener
- m.fl.

 

4) Syntetiske sundhedsskadelige farvestoffer (som f.eks. azo-farvestoffer: "FD&C no. ...")

 

5) Sundhedsskadelige syntetiske parfumestoffer (disse kunstige dufte - der har været brugt over 5.000 forskellige - er blevet forbundet med: fødselsdefekter, astma og vejrtrækningsproblemer, forgiftning af centralnervesystemet, humørsvingninger, depression og pirrelighed, hovedpine m.m.

 

6) Sundhedsskadelige og/eller hormonforstyrrende stoffer på EUs liste som aluminium eller syntetiske solfiltre

som f.eks.:
- ethylhexyl methoxycinnamate
- octyl methoxycinnamate (OMC)
- m.fl.

 

Kilder: Bogen ”The Safe Shoppers Bible” af Epstein Steinman, www.wen.org.uk,www.nomorebreastcancer.org.uk, organic consumer’s association (USA), forbrugerraadet.dk, Öko-test i Tyskland samt de forskellige økologiske kosmetikcertificeringsorganer som f.eks. Soil Association, Ecocert, Cosmos, BDIH, m.fl.

 

Du er velkommen til komme ind i pure shop og få en liste over de mest brugte skadelige stoffer i kosmetik jvf. listen ovenfor. Du kan også medbringe dine skønhedsprodukter ind til os i butikken, så kan vi hjælpe dig med at tjekke INCI-deklarationen for nogle af de mest brugte problematiske kemiske stoffer.

 

Nyt omkring sundhedsskadelige stoffer...

Undgå aluminium i deodoranter - august 2013

  • Engelske og tyske forskere har fundet ud af, at aluminium kan omdanne raske celler til kræftceller, og at kvinder med brystkræftceller har et særligt højt indhold af aluminium i brysterne ift. kvinder med raske bryster. Især deodoranter med aluminium i er særligt farlige. Aluminium virker som en anti-perspirant, dvs. stoffet lukker porerne i armhulerne, så man ikke sveder, hvilket gør stoffet "populært" i konventionelle deodoranter samtidigt med at det er et billigt stof at benytte. Men desværre lukker man så også dette giftige aluminium ind i det sarte væv omkring brysterne. Kræftcellerne kan efterfølgende i værste fald også flytte rundt i kroppen og sætte sig i organer m.m.

 

  • Økologiske deodoranter indeholder selvfølgelig ikke aluminiumstoffer, og kan heller ikke fås som anti-perspiranter. Men derimod indeholder øko-deo'er naturlige planteingredienser, som dræber bakterierne, således at sveden ikke lugter.  (DR2, 13. august 2013/lpp)

 

TÆNK anbefaler LOGONA HÅRFARVER - september 2012

  • Tænk har kigget på 30 hårfarver og fundet ekstremt og moderat allergifremkaldende farvestoffer i 20 af dem. Mens de resterende ti indeholder enten svagt allergifremkaldende stoffer eller andre stoffer, som kan være problematiske for miljø eller sundhed. "EU har i snart ti år arbejdet med at gennemgå farvestofferne i hårfarve, for at forbyde de værste af dem. Men Tænk’s test af hårfarver viser, at hårfarver stadig indeholder kemikalier, der kan give problemer for enten miljøet eller sundheden", siger Rikke Bille, souschef i Informationscenter for Miljø & Sundhed. Til hjemmefarvning anbefaler TÆNK således ud fra testen LOGONAS HENNA HAIR COLOR til hjemmefarvning, da disse ikke indeholder nogle af de skadelige stoffer. 

 

  • OBS: Der findes ca. 100 forskellige farvestoffer, som kan anvendes i sammensætning af hårfarver, heriblandt er der adskillige stoffer, som er kendt allergifremkaldende. Et af disse, PPD (p-phenylenediamine), har været anvendt til farvning af hår de sidste hundrede år, og er kendt som meget allergifremkaldende. En del farvestoffer er beslægtede med PPD og er enten påvist at være allergifremkaldende eller må antages at være det. Foruden PPD er de hyppigst anvendte toluene-2,5-diamine, resorcinol, 4-amino-2-hydroxytoluene og p-aminophenol. Toluene-2,5-diamine erstatter ofte PPD i hårfarver på det skandinaviske marked, men stoffet har de samme allergifremkaldende egenskaber som PPD. (TÆNK, september 2012/lpp)

 

Good news fra Johnson & Johnson! Udfasning af skadelige kemikalier  - august 2012
  • Den globale amerikanske storproducent af kosmetik, Johnson & Johnson, annoncerede i sidste uge, at de nu over de næste år vil gå igang med en udfasning af bl.a. det skadelige triclosan og en række formaldehyd-fraspaltere som f.eks. sodium hydroxymethylglycinate i deres produkter. Ifølge Environmental Working Group (EWG) er Johnson & Johnson således den første store globale kosmetikproducent, der tager et skridt i den rigtige retning og begynder at tænke på miljø og sundhed.(Associated Press, EWG, august 2012/lpp)
 
Længe ventet forbud mod parabener i hudplejeprodukter på vej - januar 2011
  • Adskillige forsøg har gennem de seneste 10 år peget på, at parabener har hormonforstyrrende effekt. Stofferne, som benyttes som konserveringsmidler i kosmetik, er bl.a. mistænkt for at fremprovokere pigers pubertet og forringe drenges sædkvalitet. Nu vil myndighederne endelig forbyde parabener i plejeprodukter, dog kun til børn under 3 år i første omgang! Hos pure shop er parabener, phenoxyethanol og sodium hydroxymethylglycinate ikke at finde i nogen produkter, da vi udelukkende fører mærker, der opfylder kravene til gænge økologiske kosmetikcertificeringer. I disse certificeringer er de nævnte skadelige konserveringsmidler ikke tilladt. (Miljø og Sundhed, januar 2011/lpp)
 
Forbud mod skadelige hårfarver på vej fra Folketingets miljøudvalg - brug økologiske naturhårfarver - oktober 2010
  • PTD (toluene-2,5-diamine) og PPD (p-phenylene diamine) er to af de farvestoffer i hårfarve, man ved kan fremkalde allergi. De kan give kontaktallergi, varig eksem, hævelse og væskende sår. Ifølge udvalget er stofferne idag tilladt i mængder, der er langt højere end dem, som kan fremprovokere allergi. Flere EU-lande har i mange år haft et forbud mod PPD, men er med EU`s kosmetikdirektiv blevet pålagt at hæve det. Stofferne bruges typisk i permanente hårfarver og bruges også til bl.a. indfarvning af mørkt tøj og hennatatoveringer. Udvalget vil nu arbejde på, at stofferne bliver forbudt i konventionelle hårfarver løbet af fem år - læs mere på www.miljoeogsundhed.dk. (Miljø & Sundhed, 8. oktober 2010/lpp)
  
The Green Beauty Bible - trækker sin anbefaling af bl.a. Jurlique tilbage - marts 2010
  • Forfatteren til "The Green Beauty Bible", Julie Gabriel, trækker sin anbefaling af flere mærker bl.a. Jurlique tilbage pga. nylig tilsætning af f.eks. "potentially toxic preservatives and penetration enhancers" som phenoxyethanol og polyethylene glycol (PEG 7 glyceryl cocoate) - læs mere HER (juli 2010/lpp).
 
Recept på konventionelle hårfarver - brug økologiske hårfarver - juli 2010
  • Norsk professor i allergi bekymret og mener, at konventionelle hårfarver skal være receptpligtige pga. det store indhold af sundhedsskadelige stoffer i disse produkter. Konventionelle hårfarvemidler indeholder et af de mest allergifremkaldende midler, vi kender, PPD. Han mener, at stofferne ikke burde være tilladt at købe i kosmetikprodukter. (Berlingske Tidende/Ritzau - 25. juli 2010/lpp)
  
Kampagne mod hormonforstyrrende stoffer (HFS) - november 2009
  • På trods af forskning i hormonforstyrrende stoffer er det ret begrænset, hvad vi ved om stoffernes påvirkning af mennesker i de mængder og mix af stoffer, som vi udsættes for i dagligdagen. Forbrugerrådet mener, at stofferne skal forbydes i pleje- og kosmetikprodukter, og har derfor lanceret en kampagne mod HFS, da disse stoffer bl.a. sættes i forbindelse med nedsat frugtbarhed, misdannelser af kønsorganerne, bryst- og testikelkræft m.m. Læs mere og se listen af stoffer på www.forbrugerraaadet.dk/tema/hormonkemi. (19.03.10/lpp) 

 

TEST af hårfarver i TÆNK i november 2007 - LOGONA vinder!
  • Logona`s Herbal Hair Colour Cream scorer topkarakter i forbrugerbladet TÆNK`s hårfarvetest som den eneste på det danske marked! Beskrives som testens bedste hårfarve, der "giver den lovede farve og sågar holder fint netop uden indhold af skadelige stoffer". (29.10.07/lpp)
  
Flere får allergi af hårfarver - Miljø og Sundhed, februar 2007
  • Danske forskere efterlyser debat om det stigende antal tilfælde af hårfarveallergi. Det er især kemikaliet PPD (para-phenylene-diamin), som er skurken. Stoffet hører til de aromatiske aminer og har i mere end hundrede år været brugt som ingrediens i hårfarve. Pga. stoffets farlighed har en række EU-lande allerede forbudt stoffet i hårfarve - heriblandt Tyskland, Frankrig og Sverige. Alligevel er det idag tilladt i hårfarve i EU i mængder, der er langt højere end dem, som kan fremprovokere hårfarveallergi. I DK får omkring hver tyvende af alle, der farver hår, en reaktion på huden med f.eks. voldsomme hævelser, udslet i hovedet og omkring hårgrænsen - læs mere på miljoeogsundhed.dk (08.02.07/lpp).
 
Fund af DEHP (ftalater) i mærkevare-parfumer
  • Flere kendte mærkevarer indeholder ftalater, der er sundhedsskadelige, viser amerikansk test ifølge Miljø & Sundhed onsdag d. 24. januar 2007. I bl.a. Clinique Happy Perfume Spray, Christian Dior Poison Eau de Toilette og Estée Lauder Beautiful Eau de Parfum Spray købt i Europa fandt Consumer Reports det skadelige DEHP, som er en farlig ftalat, der påvirker forplantningsevnen og skader det ufødte barn. Læs mere HER (25.01.07/lpp).
 

26 allergifremkaldende parfumestoffer i naturkosmetik - Tænk&Test august 2006

  • I Tænk&Test i august 2006 undersøgte man naturkosmetik for allergifremkaldende parfumestoffer og konkluderer, at 9 ud af 11 naturcremer indeholder nogle af de 26 stoffer fra EU`s liste over særligt allergifremkaldende parfumestoffer. Der er imidlertid forskellige vurderinger af disse duftstoffers allergirisiko. I Tyskland vurderer man, at kun nogle få af de 26 parfumestoffer kan være allergifremkaldende og kun for allerede særligt allergi-disponerede personer. (Öko-Test/Dr. Axel Schnuch). 

Naturlige æteriske olier indeholder ofte flere hundrede duftkomponenter som gensidigt supplerer hinanden og ikke kan adskilles. Disse er tilsat naturcremerne, fordi de gavner huden og har en positiv effekt på huden. Citral, som er ét af de 26 stoffer, findes f.eks. i appelsinskallen og er et af de duftstoffer, som appelsinolien består af. Men hvis man ikke er særligt disponeret for allergi, kan man jo sagtens spise en super-sund appelsin og skrælle skallen af uden problemer. Deklarationen med de 26 duftstoffer er en specialinformation til hjælp for særligt allergidisponerede personer eller allerede diagnosticerede allergikere. Deklarationen skelner desværre ikke mellem, om duftstofferne er syntetisk isolerede fremstillede parfumestoffer, eller om de stammer fra naturlige æteriske olier som i økologisk hudpleje.

 

Lignende deklarationpligt findes også for madvarer, som f.eks. glutenindhold, mælkestoffer, nødder og andet som information til allergikere. Nogle madallergikere kan heller ikke tåle citrusfrugter, selvom disse jo i sig selv er sunde og fyldt med masser af c-vitaminer og anti-oxidanter, der styrker vores immunforsvar. Men hvis man er særligt disponeret allergiker og har prøvet mange cremer, som man ikke kan tåle f.eks. på grund af de syntetiske, skadelige konserveringsstoffer, anbefaler vi som regel i pure shop, at du starter med produkter uden æteriske olier og senere kan du så prøve nogle andre milde cremer. Logona`s Free-serie er f.eks. helt uden æteriske olie. (14.08.06/lpp)

 

Undgå kosmetikprodukter med Triclosan - TV2`s Kontant tirsdag d. 16.8.05

  • I TV2`s Kontant fraråder den danske Miljøstyrelse at bruge kosmetikprodukter med det anti-bakterielle stof, Triclosan. Det kemiske stof kan bl.a. gøre bakterier resistente over for penicilinpræparater. Stoffet findes bl.a. i de fleste konventionelle deodoranter og tandpastaer både i supermarkedsvarer og i mærkevarer. Læs mere på www.miljoeogsundhed.dk (17.08.05/lpp).

 

Brug økologiske hårfarver - skadelige stoffer i hårfarver fra L`Oréal produkter

  • I livsstilsprogrammet "16½" på TV2 fortælles bl.a. om skadelige allergi- og kræftfremkaldende stoffer i konventionelle hårfarver fra bl.a. L`Oréal. Brug økologiske hårfarver og andre hårprodukter fra Logona uden nogen skadelige stoffer i. (04.03.04/lpp)

 

Brug økologiske cremer uden syntetiske ingredienser - syntetiske ingredienser i cremer og anden kosmetik farligere end hidtil antaget - check derfor altid din indholdsdeklaration for disse stoffer

  • Nye undersøgelser på Rigshospitalet viser, at phtalater og parabener i cremer optages via huden og kan måles i blod og urin (Politiken 18. oktober 2004). På baggrund af de nye resultater råder Miljøstyrelsen gravide og småbørnsforældre til at vælge produkter uden konserveringsstofferne butylparaben og isobutylparaben, som har størst hormonlignende effekt. Flere oplysninger på www.miljoeogsundhed.dk. (18.10.04/lpp)

 

Farlige stoffer i styling- og andre hårprodukter - brug økologiske styling produkter

  • Hårstyling produkter indeholder stoffer, der mistænkes for at give kræft, eller som kan skade frugtbarheden. "Dumpede" produktmærker er bl.a.: L`Oréal, H&M, Body Shop, Wella, Sebastian, Fructis, Elnett, Proffs, Jill m.fl. Kilde: Den svenske naturfredningsforening. Flere oplysninger på www.miljoeogsundhed.dk(04.03.04/lpp)

 

Kosmetikstoffer i kræftknuder - brug økologisk kosmetik uden skadelige stoffer

  • Britiske forskere har fundet konserveringsmidler fra kosmetik i kræftknuder hos 20 kvinder med brystkræft. Flere af de såkaldte parabener er kendt for at have hormonforstyrrende effekt på dyr. Og nu frygter forskerne, at parabenerne kan få brystkræftceller til at vokse, skriver tidsskriftet "Journal of Applied Toxicology". Brystkræft rammer over 4000 kvinder i Danmark om året. Vil du være på den sikre side, skal du vælge produkter uden f.eks. butyl- og isobutylparaben, triclosan og aluminium chlorhydrat. Især anti-perspiranter skal undgåes. De forhindrer dig i at svede, og dermed ophobes de giftige stoffer, som ellers udskilles via sveden i armhulen. Du kan få flere oplysninger på www.miljoeogsundhed.dk. (04.03.04/lpp)
 
Nyhedsbrev

 

Din indkøbskurv er tom

Gratis gave - værdi 79 kr. - klik her

 

Hudanalyse - 30 minutter gratis - udført af kosmetologer - klik her

Besøg vores butik

Besøg Danmarks største økologiske parfumeri i Grønnegade i København og få professionel rådgivning af kosmetologer tilpasset din hudtype samt 10% rabat ved køb over 400 kr. på alle mærker.

 

 pure shop - Danmarks største økologiske parfumeri

 

 

.Dagcreme til problemhud fra suki skin care - klik her

suki skin care - klinisk bevist effekt - 100% uden syntetiske stoffer - klik her

Økologisk celebrity-mærke

 

suki skin care - klinisk bevist effekt - 100% uden syntetiske stoffer - klik her

 

Det amerikanske celebrity-mærke suki skin care er en eksklusiv, ren, holistisk, effektiv og samtidigt blid hudplejeserie af højeste kvalitet.

 

 Ansigtsløft uden kemi fra suki skin care - klik her

 

I tests efter blot 4 ugers brug reduceres problemhud hos 87% af brugerne ved brug af suki´s balancing serie, og rynker reduceres hos 92% af brugerne ved brug af suki´s anti-age serie.

 


 

Gratis fragt til Danmark og til alle lande i Europa ved køb over 500 kr.  Gratis frakt til Norge på bestillinger over 500 kr. (25% mva trekkes fra før betaling)  Gratis frakt till Sverige på order större än 500 kr.  Click here for English version - FREE delivery to all European countries above 70 €

Besøg vores webshop

 

Klik på menuerne i venstre side og bestil via pure shops webshop eller besøg vores butik i Grønnegade i København.

 

Gratis gave - værdi 79 kr. - klik her

 

Få fragtfri levering ved køb over 500 kr. samt 10% rabat ved køb over 1.000 kr. 

Hudanalyse - 30 minutter gratis - udført af kosmetologer - klik her

suki skin care - klinisk bevist effekt - 100% uden syntetiske stoffer - klik her

 

Økologisk celebrity-mærke

  

 suki skin care - klinisk bevist effekt - 100% uden syntetiske stoffer - klik her

 

Det amerikanske celebrity-mærke suki skin care er en eksklusiv, ren, holistisk, effektiv og samtidigt blid hudplejeserie af højeste kvalitet.

 

  suki skin care - klinisk bevist effekt - 100% uden syntetiske stoffer - klik her

 

I tests efter blot 4 ugers brug reduceres problemhud hos 87% af brugerne ved brug af suki´s balancing serie, og rynker reduceres hos 92% af brugerne ved brug af suki´s anti-age serie.

 

 Jane Iredale makeup - klik her
 

Jane Iredale make-up
Jane Iredales skønne make-up fra USA er en forlængelse af din hudpleje. Den smukkeste make-up er en smuk hud. De sunde make-up produkter er baseret på naturlige mineraler, som nærmest smelter ind i huden og efterlader huden smuk og naturlig.

Fast mineralpudder i 24 farver fra Jane Iredale - klik her

24 hudtoner
Mineralpudderne fungerer samtidigt både som concealer, foundation, pudder og med SPF 20 i ét og samme produkt. De beskytter, plejer og heler huden samtidigt med, at de fungerer som make-up. Mineralpudderne fås i 24 hudtoner og i både løs og fast udgave.